PRINCIP FOR OMLAGT UNDERVISNING
Formål:
Det er skolebestyrelsens mål, at skolen som udgangspunkt ikke aflyser undervisning.
På Viby Skole finder omlagt undervisning sted, når den faste lærer/pædagog i klassen er fraværende. Det gælder både ved sygdom og ved planlagt fravær.
Princippet for omlagt undervisning skal præcisere, hvordan vi på skolen arbejder med den bedste løsning for elevernes undervisning, både i forhold til det faglige, sociale og økonomiske aspekt.
Placering og omfang:
Der benyttes timelønnede medarbejdere i de tilfælde, hvor den faste lærer/pædagog i klassen er fraværende, og hvor der ikke er mulighed for at en fast medarbejder kan overtage opgaven.
Medarbejdere og ledelse skal:
- Sikre, at der ved planlagt fravær forefindes plan for undervisningen samt materiale, som klassen kan arbejde med. Ved øvrigt fravær arbejder klassen ud fra fagligt materiale som teamet i fællesskab har udarbejdet til klassen.
- så vidt det er muligt sikre, at den timelønnede medarbejder er kendt af klassen. Ved længerevarende fravær af klassens faste lærer/pædagog, tilstræbes det at benytte den samme timelønnede medarbejder i perioden eller, hvis det er muligt, at indsætte fast personale i perioden.
- orientere forældrene så snart det er muligt.
- skal planlægge skoleåret således, at der benyttes så få timelønnede medarbejdere som muligt.
Børnene skal:
- være med til at tage ansvar for, at alle får en god oplevelse, når den faste lærer er fraværende
- forstå, at der også er tale om undervisning, selvom den faste lærer er fraværende
- følge de ordensregler der er i klassen, og de regler der i øvrigt gælder for Viby Skole
Forældrene skal:
- bakke op om undervisningen, også ved omlagt undervisning, for herved at understøtte det timelønnede personale i undervisningen, og derved styrke børnenes indlæring.
Vedtaget af skolebestyrelsen D. 13.05.2025.
Dokumenter