Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip - Lejrskole

PRINCIP FOR LEJRSKOLE

Formål:

På Viby Skole skal eleverne opleve lejrskoler og øvrige ekskursioner som arenaer, der styrker såvel det faglige som det sociale fællesskab.
Princippet for lejrskoler skal præcisere, hvordan vi på Viby Skole udmønter styrelsesvedtægtens krav om, at alle klasser i Roskilde Kommune skal tilbydes mindst 2 lejrskoleophold i løbet af deres skoleforløb.
Placering og omfang: Elever på Viby Skole skal på lejrskole i hhv. 5. klasse (2 overnatninger i foråret) og 7. klasse (3 overnatninger i efteråret). Lejrskolerne afholdes i Danmark eller nærmeste omegn af Danmark. Hele årgangen skal af sted på samme dage. Årgangsteamet kan vælge at lave en fælles tur, eller det kan vælge, at klasserne tager af sted hver for sig. Beslutningen skal begrundes i lærernes vurdering af elevernes faglige og sociale behov.
 

Medarbejdere og ledelse skal:

  • Sikre, at lejrskoler og andre ekskursioner har såvel et fagligt indhold som et socialt sigte
  • I god tid inddrage forældre og ikke mindst eleverne i tilrettelæggelsen af lejrskolen
  • Orientere forældrene om mål og indhold for lejrskolen
  • Placere og organisere lejrskolerne under hensyntagen til skolens samlede virke

Børnene skal:

  • Være med til at tage ansvar for, at alle får en god oplevelse
  • Forstå, at der er tale om undervisning, der er forlagt
  • Følge de ordensregler, der i øvrigt gælder for Viby Skole
     

Forældrene skal:

  • Bidrage positivt i planlægningsfasen
  • Tage hensyn til forskellen i økonomiske midler, når det skal fastsættes, hvor mange lommepenge der skal med på turen. Evt. kan man trække på klassekassen – her er det vigtigt, at alle elever tildeles samme beløb, uanset om familien har betalt til klassekassen eller ej
  • Hjælpe med at skabe positive forventninger til en kommende lejrskole
  • Støtte deres børn i at deltage i de planlagte aktiviteter af såvel faglig som social art
     

- Vedtaget af skolebestyrelsen den 23. marts 2023

Dokumenter

Nr 3 Princip for lejrskoler.pdf

Shape Created with Sketch.