Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forretningsorden

Forretningsorden for Skolebestyrelsen

Ethvert medlem har ret til at få optaget punkter til dagsordenen. Såfremt et medlem ønsker punkter påtaget til dagsorden, skal det meddeles formanden skriftligt senest 8 hverdage, før mødet afholdes.
 

Dagsorden skal som et minimum indeholde:
1. Orientering fra Elevråd

2. Temapunkter

3. Beslutningssager

4. Orientering fra:
Ledelsen
Medarbejderrepræsentanter
Formand
Øvrige medlemmer af skolebestyrelsen

5. Eventuelt
Bestyrelsen godkender referatet på efterfølgende bestyrelsesmøde. Referatet bliver offentliggjort senest 3 hverdage efter mødet.
 

Afvikling af møder:
Formanden eller næstformanden er mødeleder og ordstyrer.

Bestyrelsens afgørelser træffes i møder. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når flere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.
Inden skolebestyrelsen træffer beslutning om forhold, der har betydning for lærerne og det øvrige personales arbejdsforhold, indhenter skolelederen Lokal MED-Udvalgs (LMU’s) udtalelse.

Forekommer der sager, der vedrører et medlems personlige interesser, skal pågældende selv gøre opmærksom på dette. Skolelederen afgør derefter, om sagen er af en sådan beskaffenhed, at medlemmet skal forlade mødet under sagens drøftelse.

Formanden kan aflyse et møde i tilfælde af særlige omstændigheder.
 

- Vedtaget af skolebestyrelsen for Viby Skole den 21. april 2021

Dokumenter