Der blev afholdt informationsmøde for kommende skolestartere 2027/2028 torsdag d. 17. september.
Her blev skolen præsenteret og der var mulighed for en rundvisning.
Var du forhindret i at deltage i dette møde, men ønsker at besøge skolen inden du træffer beslutning om dit barns skolegang, kan skolen kontaktes i forhold til dette. Skriv på skolens mail vibyskole@roskilde.dk.
ÅBENT HUS / INFOMATIONSMØDE:
Alle børn som indskrives på Viby Skole, vil i løbet af marts/april besøge skolen med deres respektive børnehaver.
Derudover inviteres forældre og børn til et Åbent Hus arrangement, og forældre bliver inviteret til et informationsmøde om opstarten i Mini SFO.
OM SKOLESTART I ROSKILDE KOMMUNE:
Alle børn begynder som udgangspunkt i skole det år, de fylder 6 år. Forældre skal selv skrive deres barn op til skolen via den digitale skoleindskrivning. Alle forældre får besked i deres digitale postkasse, når det er tid (ultimo august året før).
Året før dit barn fylder 6 år, får du inden ugen 42 et brev i din digitale postkasse med information om skoleindskrivningen. Her er der informationer om, hvordan skoleindskrivningen foregår.
Du skriver dit barn op i den digitale skoleindskrivning, når den er åben.
Du kan læse meget mere om skolestart og skoleindskrivning på Roskilde Kommunes hjemmeside: Skriv dit barn op til børnehaveklasse - Roskilde Kommune
TILFLYTTER EFTER DIFGITAL INDSKRIVNING ER LUKKET:
En kommende skolestarter elev, som flytter til skoledistriktet efter den digitale indskrivning er lukket, skal kontakte skole direkte for indskrivning på email: vibyskole@roskilde.dk.
SFO-PLADS:
I forbindelse med indskrivning, vil Pladsanvisningen fra Roskilde kommune fremsende tilbud om SFO plads til forældrenes e-boks.
Al henvendelse omkring indskrivning til SFO rettes til Pladsanvisning på Roskilde Kommunes selvbetjeningsløsning: Efter skoletid: SFO, klub og ungdomsskole - Roskilde Kommune
eller på mail pladsanvisning@roskilde.dk eller tlf. 46313000.