Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip - Digital myndiggørelse

PRINCIP FOR DIGITAL MYNDIGGØRELSE

Dette princip gælder for både skole og SFO alle årgange. 

Begrebsafklaring 

Digital myndiggørelse handler om, at børnene/de unge udvikler sig til at blive kritisk, refleksive i forhold til brugen af digitale medier. Skolebestyrelsen skal ind over den digitale myndiggørelsesdel, da det også omhandler en forældredel. 

Nærværende princip omhandler ikke digital dannelse. Digital dannelse handler om de konkrete digitale kompetencer, som børnene/de unge mennesker skal udvikle i forhold til at være kompetente medborgere i fremtiden. Digitale dannelse er et pædagogisk/didaktisk anliggende, som det pædagogisk personale arbejder med. 

Formål og mål 

Med dette princip ønsker vi at danne og uddanne børnene/de unge mennesker i forhold til brugen af digitale medier. Skolen ønsker at understøtte samarbejdet mellem hjem og skole (med skole mener vi hele skolen, inklusiv SFO), så vi giver børn og unge mulighed for at forstå sig selv og interagere i en digital omverden samt være kompetente medborgere, når det gælder digitale kompetencer.