PRINCIP FOR ELEVMEDBESTEMMELSE / ELEVINDDRAGELSE
På Viby Skole ønsker vi at have et demokratisk og anerkendende børnesyn, hvor eleverne inddrages aktivt i skolens hverdag.
Det betyder, at elevernes oplevelser af at gå på Viby Skole er afgørende for det vi gør som skole. Vi mener, at elevernes synspunkter er værd at lytte til, og de skal høres og inddrages, hvor det er muligt. Det er ikke alt hvad eleverne ønsker for deres skoleliv, som skolen kan indfri. Men hvis vi i fællesskab arbejder for at gøre Viby Skole til den bedst mulige skole at være elev på, så er vi kommet rigtig langt!
Skolens ledelse og elevråd har i fællesskab ansvar for at styrke elevernes medbestemmelse på Viby Skole.
Dette indebærer, at:
- Ledelsen, lærere og elevråd understøtter og arbejder for, at alle elever oplever reel indflydelse på deres hverdag. Det sker bl.a. i klassens tid og ved at elever inddrages i undervisningens indhold i det omfang, det er meningsfuldt for det enkelte klassetrin. Dette kan eksempelvis ske gennem dialog om undervisningsaktiviteter, temaer og udflugter. Det sker også via dialog og evaluering af klassens trivsel. Eksempelvis i forbindelse med den nationale trivselsmåling og klassetrivsel.dk, men når det vurderes, at der er behov.
- Ledelsen og elevrådet udvikler og arbejder med aktiviteter, der styrker elevernes stemme på Viby Skole. På sigt arbejdes der frem mod etableringen af Talerummet, hvor elever kan fremlægge og argumentere for sager, der er vigtige for dem. Talerummet er et forum, hvor de elever, der ønsker at fremføre en sag, argumenterer og begrunder dette gennem en tale. For eksempel hvorfor de gerne vil have flere fodboldmål på Sporteren. I Talerummet vælger ledelse og elevråd den tale med det vigtigste budskab. Indtil Talerummet er fuldt etableret, tilrettelægger elevrådet i samarbejde med ledelsen en årlig proces, hvor elevrådet udvælger 1–3 sager fra henholdsvis afd. Ørstedvej og afd. Bueager. Disse præsenteres for skoleleder og afdelingsleder gennem velforberedte taler og dialog.
- Ledelsen og elevrådet sikrer, at alle elever har mulighed for at få deres stemme hørt – også elever, der ikke er medlem af elevrådet. Dette sker ved, at elever kan bringe forslag videre gennem deres klasses elevrådsrepræsentanter eller selv fremlægge deres forslag på et elevrådsmøde.
- Et velfungerende elevråd er en vigtig forudsætning for elevmedbestemmelse. Skolens ledelse og lærere skal derfor understøtte elevrådet. Dette indebærer eksempelvis afholdelse af elevrådsvalg (se Retningslinjer for valg til elevrådet).
Retningslinjer for valg til elevrådet.
- Lærerne understøtter et aktivt elevråd, bl.a. ved at vise informationsvideo for elevrådet og gennemføre elevrådsvalget i klasserne efter regler/retningslinjerne. (link til video)
- Lærerne understøtter, at de elever, der ønsker at være i elevrådet, skal præsentere for deres klassekammerater, hvorfor de gerne vil det. Hvis man har lyst, kan man holde en tale om hvad man vil arbejde for i Elevrådet. Se hjælpevideo til tale her
Ørstedvej:
https://youtu.be/orHuoS2TcZI?si=cp6t_7FktY_zI8Qx
Bueager
https://youtu.be/S9uE4PM75Fg?si=vEeL_Bc5Tt5c1aN0
- Ledelsen understøtter at valgugen indtænkes i årsplanen.
- Ledelse og lærere understøtter fejring af nyvalgte elevrødder. Det gøres ved, at alle elever på hhv. Bueager og Ørstedvej mødes og hilser på de nyvalgte elevrødder. 0-5.kl mødes i Salen på Ørstedvej, 6.-9.kl mødes i fællesrummet på Bueager. Formålet med ”valgfesten” er at fejre elevrødderne og skolens øvrige elever og lærerne kan se hvem de nyvalgte elevrødder er.
Regler /Retningslinjer for selve afstemningen:
- Elevrådsvideo* sætter valgugen i gang. Klasselærer har ansvar for valgvideo
- Hver klasse har 2 mandater (køn ligegyldig), men hvis en klasse på årgangen ikke har nogen kandidat eller kun en enkelt, kan der vælges en ekstra eller to kandidater i en anden klasse på årgangen således at mandaterne bliver på den pågældende årgang.
- Afstemning sker på papir anonymt/hemmeligt
- Årgangens repræsentanter skal være valgt inden valgfesten/valgmødet
- Første elevrådsmøde afholdes første uge i september (Valgfest/valgmødet og første møde kunne ligge samme dag)